Byggeri 6341 1240  -  Industri/VVS 6341 1230

Nyhedsliste

Aquafin er flydende vandtætning til dig, der ser fordelene i en UV-bestandig, højfleksibel og bæredygtig membran, der holder nedbrydelige stoffer ude

Når du taler om flydende membraner til vandtætning af betonkonstruktioner under terræn, anvender man ofte sorte membraner, som er baseret på bitumen. Her hos Gottfred har vi bestemt også den sorte membran på hylderne, men når vi så taler om bæredygtighed i vandtætning, vil vi gerne fremhæve Aquafin smøremembran som et gråt alternativ til den sorte. Aquafin smøremembran indeholder nemlig ikke det olie-restprodukt, bitumen er.

Byggeri 10. februar 2020

I stedet for at være bitumen-baseret er Aquafin 2K/M Plus smøremembran en polymer-cement baseret membran, som netop er en kombination af cement og det flydende kunststof, polymer er. Og ud over at være et bæredygtigt alternativ til de sorte membraner, får du en lang række fordele med Aquafin, som vi gerne vil give dig et indblik i.

Det er nemlig sådan, at de bitumen-baserede membraner kun kan anvendes under terræn – altså tildækket med jord, grus eller lign. Bliver produkter, som indeholder bitumen ikke dækket til, nedbrydes de og mister fleksibiliteten, når de udsættes for UV-lys. Bitumen er nemlig ikke et vejrbestandigt materiale og tåler ikke sollys.
 

Men hvorfor overhovedet vandtætne din betonkonstruktion?

Reelt kan man godt fremstille vandtæt beton. Sker der imidlertid dét, at der opstår små revner i betonen – hvilket der ofte gør, når betonen sætter sig eller bevæger sig i forhold til temperaturen – ja, så har vand og fugt fri passage ind i bygningen.

Når du vælger at vandtætne din konstruktion, beskytter du bygningen, fordi du netop undgår fugt- og vandindtrængning. Og som en ekstra bonus forlænger du også bygningens levetid, fordi alle de påvirkninger, der på sigt er med til at nedbryde betonkonstruktionen, ikke kommer i kontakt med den, når membranen sætter en stopper for mødet.
 

Derfor bør du anvende Aquafin smøremembran til vandtætning

» Aquafin er UV-bestandig. Har du en betonvæg, der er 3 meter høj, og hvor den øverste meter er over terræn, kan du sagtens smøre Aquafin-membranen på alle 3 meter netop fordi, den flydende membran tåler sollys, vejr og vind.


» Aquafin kan anvendes i aggressive miljøer – eksponeringsklasse XA2. Betonkonstruktioner bliver altid defineret i forhold til eksponeringsklasse – altså, i forhold til hvilken grad konstruktionen bliver påvirket af salte, sulfater og lign. Vil du eksempelvis bygge en betonkonstruktion på havnen i nærheden af saltvand, går dit byggeri op i eksponeringsklasse på grund af de miljømæssige påvirkninger, saltvand afføder.

"Aquafin har en ydeevne, der kan modstå et hydrostatisk vandtryk på 15 mvs ved bare at bruge 3,5 kg pr m2. Det betyder, at du kan nøjes med at smøre 3,5 kg Aquafin på en flade, som måler 1 m2 og opnå et resultat, hvor membranen stadig holder til trykket!

Et andet eksempel er at bygge i et terræn, hvor der er risiko for kemisk nedbrydning, fordi dit byggeri bliver udsat for giftige stoffer fra jorden. I et sådan tilfælde, stiger din eksponeringsklasse også. At Aquafin kan anvendes i aggressive miljøer med eksponeringsklasse XA2 betyder, at det er sikkert at anvende membranen i miljøer, hvor der er risiko for kemisk nedbrydning. Og det er i miljøer som disse, at sorte membraner med bitumen ofte giver op.

» Aquafin er højfleksibel. Du påfører Aquafin med sprøjteudstyr, rulle eller spartel – og når membranen er hærdet, har du en vandtætning, der er revneoverbyggende op til 2,0 mm. Skulle der opstå små revner i betonen, fordi den sætter sig eller udvider sig og trækker sig sammen i forhold til vejret, er membranen stadig funktionsdygtig. Den revner altså ikke! Aquafin er en allround membran og kan anvendes rigtigt mange steder fra udvendig tætning af betonkonstruktioner til brusenicher.

» Aquafin er drikkevandsgodkendt. Har du en brønd – en konstruktion, der enten kommer i forbindelse med drikkevand eller indeholder såvel drikkevand som fisk – og har du en revne, du gerne vil have tætnet – er det et oplagt valg at tætne med Aquafin. Og det er det, fordi Aquafin ikke afgiver partikler eller lign. til vandet.


Derudover har Aquafin en ydeevne, der kan modstå et hydrostatisk vandtryk på 15 mvs ved bare at bruge 3,5 kg pr m2. Det betyder, at du kan nøjes med at smøre 3,5 kg Aquafin på en flade, som måler 1 m2 og opnå et resultat, hvor membranen stadig holder til det tryk, der opstår, når du placerer et 15 meter højt rør på fladen, og fylder det med vand. Her trænger der altså intet vand igennem Aquafin.
 

Bæredygtig vandtætning af betonkonstruktioner

En produktion koster altid noget. Også i forhold til påvirkning af miljøet. Under fremstillingen af Aquafin opnår membranen imidlertid den højeste score i GEV-EMICODE®, EC-1 Plus – meget lav emission, som følge af en lav udledning af CO2. En score, som er en klar fordel for nye byggerier, som skal DGNB-certificeres. Certificeringer som denne viser nemlig, at du har prioriteret at indbygge miljøvenlige produkter i dit byggeri i alt fra beton og armering til gulvtæpper.

Anvender du Aquafin som vandtætning, har du således mulighed for at bruge dette materialevalg i forbindelse med en DGNB-certificering af din bygning.
 

Er du blevet nysgerrig på Aquafin 2K/M Plus?

Har du spørgsmål eller vil du gerne vide mere om, hvordan vores flydende membraner til vandtætning af betonkonstruktioner kan gavne dit byggeri, er du altid velkommen til at give et kald eller sende en mail til os eller én af vores kolleger i Byggeri:

 
Klavs Moesgaard Hansen​
T: +45 6341 1272
M: +45 2687 7202
kmh@gottfred.dk
 
 
Thomas Esmann  
T: +45 6341 1251
M: +45 3073 9460
 
 
   
 

Nyhedsliste