Nyhedsliste

Fremtidens industri kræver nye måder at handle og samarbejde på. Er Gottfred Petersen godt nok rustet til at være mere end leverandør?

Ulrik Mogensen trækker vejret dybt og hæver øjenbrynet. Han har været salgschef for Industri hos Gottfred Petersen så længe, at du altid kan forvente et velovervejet salgsargument fra hans side. I stedet siger han:

Industri 04. juli 2018

- I dansk industri ser vi i dag en trend, der handler om at kunne tilbyde vores kunder noget andet og mere end gode tilbud, flag og blå balloner. Det handler om at kunne tilbyde et partnerskab, der fjerner fokus fra kunde/leverandør-forholdet, og som i stedet inviterer til et samarbejde, hvor tilliden mellem os spiller en helt afgørende rolle.

Er vi så godt nok rustet til det? spørger Ulrik tænksomt. Vi er i hvert fald godt på vej.

Fra leverandør til samarbejdspartner

Hos Gottfred Petersen er vi faktisk rigtig gode til at sælge værdibaserede løsninger via partnerskaber med en række kunder. Vi er bare knap så gode til at gøre opmærksom på det. Reelt kan du stille mig hvilket som helst spørgsmål! Hvorfor spørge Google, når du kan spørge Gottfred …? Også i forhold til at sammensætte varer, der normalt ikke tilhører vores faggrupper, men som er en del af den præfabrikation, du skal bruge, pointerer Ulrik med et smil. - Det er en selvfølge, at vi gerne tager hånd om både at producere og samle flere delkomponenter til ét samlet varenummer.

Hver år har vi 45.000 ton varer mellem hænderne. - Så jo, vi ved godt, at vi er kendt for at være et handelshus. Lige nu bevæger vi os imidlertid fra udelukkende at være leverandør til i langt højere grad at dyrke den relation, der gør os til samarbejdspartner. Fra at være dem, der tager på kundebesøg for at sælge propper, er vi nu dem, der rådgiver dig i, hvordan du optimerer dine indkøb og dit arbejdsflow blandt andet ved at outsource flere af dine indkøb og lagerstyring til os.

Og her er det tætte partnerskab en vigtig forudsætning for, at vi lykkes. Det betyder, at vi er nødt til at have et dybdegående kendskab til din produktion for at kunne sammensætte den løsning, der afspejler dine nøjagtige forbrugsmønstre og behov. Og som i sidste ende sikrer dig en mere flydende produktion.

Partnerskab medfører forandringer

Alt er naturligvis ikke lutter lagkage alle steder, når talen falder på muligheden for at indgå et partnerskab. Et partnerskab medfører forandringer. Vi kommer tættere på i værdikæden, hvilket kan medføre en lettere nervøs stemning i nogle virksomheder. For hvilke problematikker bringer vi med i kølvandet? Tager vi nu arbejdet fra givne medarbejdere? Trækker vi værdi ud af virksomheden?

Ved indgangen til et partnerskab er vi derfor nødt til både at tage højde for de psykologiske og økonomiske faktorer, der af-og-til kommer til udtryk, når vi mennesker skal afgive såvel viden som opgaver og ansvar for at blive en del af noget større.

For dig som virksomhed betyder det tætte samarbejde, at du nu kan outsource processer, som ikke er kernekompetencer, hvilket medfører et slankere setup, mindre risiko i produktionen og et større fokus på de værdiskabende aktiviteter. Det er i det samarbejde at fleksibilitet, kvalitet, forandringsparathed og ikke mindst tillid spiller nogle helt centrale roller.

Det er i det tætte samspil, vi kan udvikle, nytænke og planlægge optimalt.

Mere indsigt i industri?

Har du lyst til at læse mere om bølgen af nye partnerskaber i dansk industri, viser Jern & Maskinindustriens specialmagasin dig godt på vej.

Og så er du selvfølgelig altid velkommen til at give mine kolleger i Industri og mig et kald, slutter en veloplagt Ulrik Mogensen.

Ulrik Mogensen
T: +45 6341 1232
M: +45 4082 7704
umo@gottfred.dk
Anders West Matthiesen
T: +45 6341 1231
M: +45 3073 5699
awm@gottfred.dk
   
Louise Robsahm 
T: +45 6341 1222
Susanne Rytter Madsen
T: +45 6341 1234
srm@gottfred.dk
 
Diana Stein
T: +45 6341 1221
M: +45 2060 9228
dst@gottfred.dk
 
 

Nyhedsliste