BYGGERI - Telefon: 6341 1240
INDUSTRI/VVS - Telefon: 6341 1230

Nyhedsliste

Mød dit nye team i Byggeri på Sjælland!

Dit nye Gottfred Petersen-team på Sjælland gør din hverdag lettere ved at være lige præcis dér, hvor du er. Vi er synlige på byggepladserne. Og så er vi til at få fat på. Læs med og mød teamet …

Byggeri 23. september 2021

Vi ved, hvad du taler om, og giver dig professionel byggerådgivning fra fagfolk til fagfolk

Vores nye Team-Gottfred på Sjælland tæller 3 stærke og velkendte kræfter på de københavnske byggepladser, og vi byder med glæde velkommen til Helle Larsen, Hans Henrik Nørskov Mikkelsen og Bo Svendsen:


Helle er vores specialist i vandtætning og i injicering af beton som reparations-metode.

Helle er uddannet procesteknolog og har blandt andet arbejdet som betonteknikker, hvor hun har haft et stort fokus på kvalitetssikring af betonnets styrke.

Siden 2007 har hun blandt andet arbejdet med omfattende og komplekse vandtætningsløsninger som fx til Københavns metrobyggeri.


Hans Henrik er uddannet smed og har været en inkarneret del af jord- og beton-branchen i mere end 25 år.

Siden 2005 har Hans Henrik imidlertid fungeret som salgskonsulent med fokus på rådgivning i forskalling og stillads.

Og Hans Henriks udadvendte væsen gør da også, at han er et velkendt ansigt på samtlige københavnske byggepladser.


Bo har et skarpt fokus på forskalling af beton, armering og ankerteknik og har blandt andet undervist på DTU i forskallingsteknik.

Oprindeligt er Bo uddannet mekaniker, men har i dag været i bygge- og betonbranchen i 35 år både som menig jord- og betonarbejder, som formand og som konsulent.



Helle Larsen, Hans Henrik Nørskov Mikkelsen og Bo Svendsen


”Vi har alle 3 vores daglige gang på byggepladserne. Og vi har alle 3 haft masser af jord under neglene.

Så ja – vi ved faktisk, hvad du taler om, når du henvender dig til os som fagmand. Og det gør vi fordi, vi selv er uddannede indenfor den branche, vi hver især rådgiver i og fordi, vi selv har haft hænderne i møget.

Vi lever simpelthen af vores know-how kombineret med den sikkerhed for hurtige og effektive leverancer, du får hos Gottfred Petersen,” påpeger Bo Svendsen, som er ny salgsleder hér i Byggeri hos Gottfred Petersen.

Han fortsætter: ”Og vi er rigtig gode til netop at bruge den viden, vores team og hele Gottfred Petersen ligger inde med. Det betyder også, at vi aldrig står uforstående overfor de problemer eller udfordringer, du præsenterer for os.

Uanset om det er udfordringer, der handler om, at vi rådgiver dig i: 
 
  • Vandtætning
  • Valg af membraner
  • Udbedring af revner i beton
  • Valg af produkter til dit arbejde med armeringsstål  
  • De fordele du opnår med dilatationsfuger og med Miguas vandtætte dilatationsfugesystem.
Eller i noget helt andet indenfor beton-relaterede produkter.
 
Når vi kommer ind på en byggeplads, er det vores fornemmeste opgave at se dit behov. Og at lytte. 
Når vi eksempelvis lytter til de udfordringer, du står med på byggepladsen, kan vi typisk selv løse 20 % af den. De resterende 80 % får vi løst fordi, vi trækker på den viden, vores specialister i det øvrige Gottfred Petersen-team har med i bagagen – og som de med glæde deler ud af.
 
Dén dialog gør, at vi hurtigt får løst dit problem, så du kan komme videre.
 
For ja, det går hurtigt på byggepladserne. Branchen er dynamisk. Det er derfor vigtigt – særligt for dig – at du ikke behøver at forklare os alt i detaljer. Og vi tager også gerne dialogen med din byggerådgiver, så du ikke behøver at agere mellemmand.
 
Særligt når vi arbejder med vandtætning er Helle fx meget opmærksom på, at hun i sin rolle som specialist får en god dialog med din byggerådgiver, fordi vi hér favner et område som kræver en helt særlig ekspertise.
 
Det er et must både for os og for vores kunder, at vi reagerer hurtigt:
 
  • Så du får et fyldestgørende og hurtigt svar på dine spørgsmål.
  • Så du får dine varer leveret til aftalte tid - på aftalte sted. Og meget ofte med dag-til-dag-levering.
  • Så du bliver mødt med oplevelse af, at vi går den ekstra mil for at løse dine udfordringer, fordi vi ved, hvor katastrofalt det er rent økonomisk at ligge stille på grund af manglende varer.”   
 
Jeg bliver ofte kontaktet med forespørgsler på løsninger eller produkter, vi ikke sælger, men fordi mine kunder ved, at vores team hér på Sjælland har en stor viden om emnet, ender det altid med, at vi alligevel finder en løsning.
- Bo Svendsen, salgsleder i Team Sjælland
 

Du får rådgivning, der holder! Fra opstart til færdig løsning

”Og hér tør vi godt lægge hovedet på blokken.
 
Når vi deltager i et opstartsmøde, lægger vi os på det kraftigste i selen for at være på forkant med vores kunder – simpelthen ved at sætte os godt ind i projektet og i de detaljer, projektet rummer. Og grunden til, at vi kan dét, bunder udelukkende i ekspertise og erfaring.
 
Før vi går i gang med et projekt, tegner vi derfor altid en oversigt, der prøver at skitsere alle de produkter - og eventuelle specialprodukter - kunden skal bruge i sit projekt, så vi netop er på forkant i forhold til, hvad vi skal have liggende på lager.
 
Og vi tjekker naturligvis løbende op på dig for at sikre, at du nu også er godt forberedt til samtlige faser.
 
Det vigtigste i byggeriet er projekteringen og kommunikationen mellem os som leverandør og dig som kunde. En kommunikation, der tydeligt fortæller præcist hvilke produkter, du skal bruge, og hvornår du skal bruge dem.
 
Hér påtager vi os gerne en rolle, hvor vi er med dig i hele processen fra start til slut,” pointerer en veloplagt salgsleder.
 

Har du lyst til en snak?

Giver du os et kald, fortæller vi meget mere om alle de muligheder, du får, i et samarbejde med os.
Vi gælder os til at tale med dig og til at se, hvordan vi hjælper dig bedst! 
 
Helle Larsen
Specifikations- og Project Manager
M: +45 9215 2093
Hans Henrik Nørskov Mikkelsen
Key Account Manager 
M: +45 2197 4666
Bo Svendsen
Salgsleder
M: +45 3073 8959

Nyhedsliste