Nyhedsliste

Den lille prop med den store betydning

Den ser ikke ud af meget, sådan en plastprop. Men hvis ikke den fandtes, kunne Vestas og en lang række andre danske virksomheder ikke eksistere.

Industri 22. januar 2018

Det lyder måske som lige i overkanten af, hvor stor betydning en plastprop kan have for nationaløkonomien – men den er god nok!

Lad os blive ved Vestas som eksempel:
Vindmøller skal jo i sagens natur kunne modstå vind og vejr. Derfor bliver de forskellige dele overfladebehandlet, inden de samles. Men der er også områder, der ikke skal have overfladebehandling, så de skal jo afdækkes, eller ’maskes’, som det hedder på fagsprog, inden processen går i gang. Den afdækning skal fjernes bagefter – og det hele skal ske så hurtigt og effektivt som muligt.

I en enkelt møllevinge kan der f.eks. være 110 huller, hvor monteringsboltene til møllehovedet sidder. Der er tre vinger pr. mølle. Det er altså 330 huller, der skal afdækkes inden overfladebehandling. Hvis Vestas stadig skal være blandt verdens førende på sit område, kræver det intenst fokus på at optimere alle arbejdsprocesser. Og der kan sådan en lille plasticprop udgøre forskellen på do or die på vindmøllemarkedet.

Den er hurtig at montere, Den er hurtig at fjerne igen. Og når den bliver købt hos Gottfred Petersen, er der garanti for, at den aldrig mangler i produktionen, fordi den ikke kunne leveres.

Det er nemlig bl.a. vores benhårde fokus på just-in-time levering og forsyningssikkerhed for vores kunder, der har gjort os til Danmarks førende handelshus for produkter til industrien. Og til specialister på maskingprodukter i alle former, farver og størrelser.

Kontakt salgschef Ulrik Mogensen på:
T: +45 6341 1232
M: +45 4082 7704
umo@gottfred.dk

Læs mere her

Nyhedsliste